Savn, savn, savn..

Jeg er ensom. Jeg vil gerne putte. Og nusse. Og kysse. Og knalde.

Jeg er træt af det hele. Alle mine venner er stortset i forhold. Jeg er har ingen. Og ved at jeg ikke rigtigt kan finde en nu. Fordi jeg savner måske bare min eks? Men tror ikke det er det. Tror måske bare jeg er vågnet op efter bruddet og nu vil jeg bare gerne have en jeg kan holde af og holde om.

Men må hellere vente lidt før jeg gør noget.

Gammel indlæg fra FB

Dette er fra en note på facebook:

The real me.

Jeg har passion. Passion for IT, passion for biler og passion om at være mig selv.

Læs ikke det her. Det er skrevet af ud af følelser jeg har haft. Det er ikke noget du har brug for at læse.

Jeg har tit, desværre, taget mig i at tilpasse mig til den enkelte situation. For at følge tropperne.

Men.. Jeg er selvudnævnt gamer. Nørd. Anderledes. Få folk forstår mig, og forventer ikke alle forstår mig. Men hvis de vil have min respect skal de aceptere hvem jeg er. Jeg spiller computerspil. Mange timer i ugen. Jeg bruger også mange timer på YouTube. Jeg kan kigge på biler i flere timer, selvom jeg ikke har penge til dem. Jeg har set alle afsnit af Top Gear mere end én gang.

Gaming. Dette er et emne de fleste sjældent forstår. Folk ser det ikke som jeg mener man bør. Men folk er forskellige, men prøver dog at forklare det. Gaming er en hobby. Det er det der får mig til at slå hjernen fra, og komme lidt på afstand. Men det kan ligeså vel være en sport for mig. Som jeg kan tage meget seriøst. Fx. en proffesionel sportsudøver som fodboldspillere. De er meget seriøse i deres kampe. De tager deres træning meget seriøst. Men tror nu også at de nyder et spil ikke-så-seriøst bold med deres børn. Hvor der er smil og glæde. For det meste er jeg på smil og glæde. Spiller jeg Magicka med min kammerat er der ikke så megen seriøsitet over det. Men i en tæt CS:S kamp er seriøsitet vigtigt. At man er stille når man dør, og kun giver den information der er vigtig. Gaming fylder meget for mig, og også for dem jeg deler oplevelsen med. Vi kan snakke 5-7 dage om ugen sammen over nettet mens vi spiller. Jeg er ikke så heldig at jeg kan sige mine bedste kammerater bor rundt om hjørnet, eller i samme kommune. Folk er spredt i min verden. Jeg voksede op i Horsens. Bor I thisted. Min far bor i Søvind, min mor på Mors, søster i Århus og min bror.. Øhh.. På landet ved Horsens. Tror jeg.

YouTube. For mig er det et af de bedste communities jeg nogensinde har oplevet. Der er så god en stemning, når man tager trolls ud af det. Og trolls er ikke noget skidt, det er bare en del af YouTube, og internettet generelt. Jeg bruger mange timer på mange forskellige channels. Jeg "abonnerer" (subscriber) på over 100 forskellige channels. Og ser næsten alle videoer der bliver sendt ud fra dem. Der er få jeg subscriber på for at vide min respect. VlogBrothers. Ser få, meget få, af de videoer de sender ud. Men de har hjulpet YouTube's community så megetm at jeg vil vise min respect med et sub. For de fleste danskere føler jeg YouTube er et sted med fail-videoer, katte og musik. Men kigger man udover det er der folk som freddiew, juliansmith87 og KassemG der laver sjove, interessante og generelt godt indhold.

Biler. Top Gear. Styling. Restaurering. Jeg kan ikke forklare hvordan eller hvor meget det facinerer mig. Jeg elsker biler. Jeg elsker mekanikken. Jeg elsker de klassiske detaljer. Jeg elsker lyden af en V8 ved lave omdrejning, en wankel motor ved høje omdrejning, en turbo med dumpventil og så meget andet. Jeg har idéer til projekter med massive ombygninger, lyst til at få samling af gamle veteraner der er i god stand, men små tweaks der gør dem gode til daglig brug. Jeg elsker alt ved biler. Og er ALTID glad for at snakke om det.

Jeg ved ikke hvorfor alt det her skulle ud. Men føler jeg er ved at vende en ny side i mit liv. Jeg skal starte i lære, jeg skal flytte i lejlighed igen, jeg har fast kæreste og jeg er ikke teenager mere. Jeg har mistet min "teenanger uskyldighed". Jeg vil til at blive voksen med barnesind. Jeg vil tage på arbejde, betale mine regninger, få mad på bordet og stadigvæk kunne sætte mig foran min PC hver aften og pjatte med mine venner. For bare fordi jeg ikke er i det fysisk samme lokale, betyder det at venskabet er uægte? Nej. Et venskab er hvad du gør det til. Og jeg siger uden at tvivle, at nogle af de bedste venskaber jeg har, er skabt over en fælles interesse, i en verden hvor hvad du arbejder med, hvem dine andre venner er, dit udseende, hvor du bor eller om du bor hjemme, alt sammen er underordnet. Det er din personlighed der fanger folk når man er online og bare vil spille spil. Jeg har mødt dem på nettet, mødt dem personligt senere og har festet med en omgang brændt kylling og whiskey. 

Alt det her bunder ud i at jeg for anden dag i træk sidder i timevis for at se et Live stream med en interesse jeg har. I går var det en YouTube. Jeg blev nævnt to gange. Jeg blev glad. Jeg fik en Nerdgasm (Tak for ordet Sille). Og lige nu kører der endnu et live stream på skærmen. Direkte fra Sverige med udviklerne af Magicka og TotalBiscuit som er en af mine yndlings YouTubere. Og jeg synes det er fedt! Jeg synes det var fedt da Machinima Respawn havde udvikleren af Minecraft med på et 7 timers live stream hvor SeaNanners(YouTuber) var med. Vil lige sige at hvis du læser hertil synes jeg du skal skrive Skykfisk til mig i chatten, så jeg ved du har læst det og vil gerne høre din mening om nogle af disse emner. Jeg skal se endnu et Machinima Respawn stream d. 15. og jeg glæder mig. Der er så meget underholdning. Der er den samme type gakkede sammenspil mellem dem der er med, som man ser i Top Gear. Der er underholdning mellem nogle kammerater, spydighed. Og verden elsker at se folk fucke andre lidt op, især når man kan se at ingens følelser bliver såret, blot en smule stolthed bliver brændt.

Jeg elsker disse emner. Og de er en vigtig del af hvem jeg er.

Længe siden. Hvem er jeg?

Det er længe siden jeg har ladet migselv ventilere på denne måde, dog er det noget jeg har vendt tilbage til flere gang. Om det er fordi det er når jeg er sårbar og har problemer at jeg mest har brug for lidt opmærksomhed, eller fordi det hjælper kan nok diskuteres. Der er for nogle nok ikke meget sammenhæng, og springer nok også rundt flere steder. (EDIT: Efter at have skrevet lidt on/off i et par timer, er det meget klart at det meste virker som volapyk.)

Generelt er jeg ikke helt samlet oven i. Jeg er skadet af fortiden. Man kunne måske sige det pænere og sige jeg er formet. Men det nedtoner det hele til noget lidt for positivt da jeg ved at jeg ikke er perfekt. Jeg har fejl, som alle. Ingen er jo perfekte? Men det generer mig at jeg er opmærksom på visse fejl, men føler ikke jeg kan kontrollere dem? Som denne blog. Enten er det for at ventilere, ellers er det en måde jeg kan føle at nogen giver mig opmærksomhed. Og at selv indrømme det gør det bare underligt. "Hej, I skal alle sammen lige kigge herover, fordi jeg er usikker og gerne bare vil have at i kigger."

Min usikkerhed bunder nok ud i at jeg var mobbe-offer i folkeskolen. Dette vil jeg ikke rigtig ud i og snakke om nu, men måske i et senere indlæg. Jeg føler jeg godt kan skjule min usikkerhed, men tror måske jeg gør lidt for meget for at skjule den. Jeg kommer til at virke arrogant. Og som et røvhul. Den nemmeste måde for mig at undgå at folk piller ved min usikkerhed, er ved at pille andre ned. Og jeg ved det er noget lort. Jeg ved at det er en ond cirkel. Men måske er jeg bare ikke stærk nok til at bryde den? Jeg er bange for at jeg ender som "udstødt". At jeg bliver offeret igen. Jeg.. Jeg er ikke så stærk som jeg ønsker at være. Jeg ville ønske at jeg kunne acceptere migselv mere end jeg gør. Jeg kender smerten ved at være alles offer. Og jeg er så bange for at føle det, at jeg ender med at gøre andre til ofre.

Jeg skal snart flytte. Jeg skal flytte fordi jeg er kommet ud af et længere forhold.
Jeg har for flere gange taget migselv i at finde piger, jeg ikke føler mig på linie med. De er ofte lettere naive og yngre. Så kender jeg min plads i forholdet, men det er en plads jeg ikke er god til. Jeg ender med at opføre mig lidt som det passer mig, dog uden at krydse de større grænser i forholdet. Men får fx. oftest min vilje, da jeg ved at de ikke er "stærke" i forholdet. Jeg er den voksne. Den dominante. Nogengange skal jeg sættes på plads, og sker bare ikke.

Jeg frygter nok et forhold med en "ligeværdig", da jeg ikke vil kende min rolle. Man frygter vel det ukendte? Sidst jeg var i et forhold hvor jeg kunne sættes på plads blev jeg såret. Men jeg er træt af det. Træt af min egen forsigtighed.

 Er det normalt at hade et par bare fordi de er et par? Jeg har det lidt sådan med mine venner. Mine nærmeste venner er to par. Og jeg føler mig som det 5. hjul. Og jeg haaaader det. Føler mig som Ted fra Scrubs når jeg er sammen med dem (Se billede).

Har lige tilbragt hele weekenden med alle fire. Og det er længe siden jeg har ønsket at jeg bare havde en at sidde lidt med. En jeg bare kan snakke med. Det er svært at sidde overfor et par og sige: "Kan I ikke være lidt mindre par-agtige. Jeg hader det." Hvem er jeg til at sige de ikke må nyde at de har hinanden?




På nettet føler jeg mere at jeg kan være mig. Uden at skulle være usikker på om folk accepterer mig. Jeg glæder mig til den dag jeg kan være 100% ligeglad med folks meninger. Bare være mig.

To be continued..