onsdag den 13. august 2014

Fucking idiot

Jeg har ingen grund til at tvivle. Men det gør jeg. Gamle sår? Egen usikkerhed? At høre om hvordan I havde det, burde være ligemeget? Men du har selv sagt han måske kan hive lidt i dig, og at I passede godt sammen. Men du har også sagt at jeg intet har at bekymre mig om. Og det er jo det jeg skal lytte til.
Du har selv sagt at alt føles naturligt med mig. Og jeg har det på samme måde.

Jeg er tosset. Med dig, og på mig selv for at tvivle. Jeg vil så nødig skubbe dig væk, men frygter det. Frygter jeg ikke kan lade mig sig turde stole på dig. Måske det hele ændrer sig når han tager væk. Når jeg ved hvordan han har reageret. Når jeg ved han er laaaaangt væk. Men hvor langt er I fra hinanden? Hvor langt er der imellem jeres hjerter? Er jeg kommet til dig på en plads hvor du lige manglede mig, er det en drøm som jeg hele tiden har frygtet, eller er det så ægte som jeg ønsker det skal være.

Det handler om os, men er vi alene i det her? Jeg ved jo du ikke kan skære ham ud af dit liv. Men hvor meget påvirker han os? Hvor vigtig er han?

I'm an idiot. And I'm sorry. I'll do anything I can  not to fuck this up. But I might.

UPDATE 1:

Sidder og bliver lidt gal på mig selv. Blev nødt til at slå op på Google hvordan man bedst håndterer en smule jalousi. Og jeg skal selvfølgelig lige tage den med ro, og så skal vi snakke om det. Men vil ikke forstyrre din ferie. Selvom du sikkert ville mene det er iorden. Og at jeg er en spade for at ville vente. Men når der ikke er noget i det, kan det vel vente til mandag? Og hvis jeg spørger om du har tid til at snakke, men så bakker ud. Så vil du sikkert undre dig resten af ugen, og det er heller ikke fair imod dig.

Jeg må sparke det ud indtil du er hjemme i Danmark igen. Huske at du har jo valgt at være sammen med mig. Du har skubbet fyre til side, men du vælger at ligge i mine arme. Bare at skrive det her hjælper lidt på at indse hvor fucking heldig jeg er. Og hvor hurtigt du er blevet vigtig i mit liv. Og hvor meget jeg er kommet til at holde af dig på rekord tid.

Og bum, så drejer tanken sig. Du sagde selv fra overfor ham, men kun efter at han sagde ja til hende. Du troede selv I kunne finde ud af det igen. Og det med mig skete så hurtigt efter. Har du hastet dig ind i dette for at komme væk fra smerten? Er 100% klar over at du intet vil for at såre mig, men har du gennemtænkt det hele? Jeg ved jeg sprang ud uden sikkerhedsnet. Men jeg er faldet dybere end jeg troede for dig, og frygter at ramme bunden lidt nu. Men du har givet mig mere glæde i de sidste par uger end jeg har haft længe.

Tak.

Og jeg ved jo godt hvor jeg har dig. Tror jeg. Håber jeg. Jeg er en spade.

Måske jeg skulle have holdt min kæft lidt så du havde haft mere tid til at finde ud af hvad du ville.

Men man skal jo aldrig fortryde noget der fik en til at smile. Og med dig smiler jeg evigt.

UPDATE 2:

Er jeg for meget? Lov mig at altid være ærlig omkring det.